Det skal du bruge:
3 dl vand, lunkent
15 g gær
1 spsk olie
0,5 tsk sukker
1 tsk salt
150 g grahamsmel
300 g hvedemel
olie til stegning
Sådan gør du:
Opvarm vandet så det er håndvarmt, og opløs gæren i vandet.
Tilsæt sukker, salt og olie, og rør det ud i vandet.
Tilsæt grahamsmel, og derefter hvedemelet lidt af gangen og ælt dejen godt igennem – gerne 7-10 minutter, til dejen er glat og smidig. Tilsæt evt. mere mel efter behov, men pas på at den ikke bliver for tør.
Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 45-60 minutter.
Del dejen i 8 lige store stykker, og form dem til kugler.
Brug en kagerulle til at rulle hver kugle ud til en tynd pandekage af ca. 2 mm tykkelse.
Varm en stor pande op ved middelvarme, og fordel et lag olie på panden.
steg brødene til de får farve og store bobler.